Fødevare kontrol

Med SMV Fødevarer i ryggen kan du og din virksomhed altid være klar til at gennemgå en fødevarekontrol af Fødevarestyrelsen. Vi vejleder og rådgiver virksomheden om fødevareforhold, hygiejne, hjælper med igangsættelse af egenkontrol samt mange andre ting. Alle virksomheder, der behandler eller sælger fødevarer, har nemlig obligatorisk pligt til at bestå en fødevarekontrol for fortsat at have lov til at drive virksomheden.

Hvad er en fødevarekontrol?

Fødevarekontrollen eksisterer for at sikre, at alle former for fødevarer bliver håndteret og behandlet ordentligt og efter gældende danske regler. Dette for at fremme både sikkerhed, sundhed og vækst samt undgå, at sygdom spredes til mennesker og dyr gennem fødevarerne. Når fødevarekontrollen lægger vejen forbi din virksomhed, så er der mange forskellige ting, der bliver gennemgået. Der bliver foretaget kontrol af alt fra lokaler, maskiner og hygiejne til rengøring, egenkontrol, mærkning af varer og dokumenter. Fødevarestyrelsens kontrolsystem er baseret på stikprøver. Du ved derfor aldrig, hvornår de kommer forbi, og derfor er du som virksomhedsejer nødt til at sørge for, at tingene altid er, som de skal være, så du til enhver tid er klar til besøg.

Vejen til gode smileys

Smileyordningen gør det nemt for forbrugerne at finde de virksomheder, som har styr på fødevaresikkerheden. Samtidig gør smiley-ordningen det nemt for virksomhederne at vise, hvor godt de har styr på at overholde reglerne.

Smileyen tildeles på baggrund af de kontrolrapporter, Fødevarestyrelsen udarbejder på kontrolbesøg. Rapporterne har fokus på fødevaresikkerhed, og tildeler virksomhederne en mere eller mindre smilende smiley alt efter, hvor gode de er til at følge fødevarereglerne.

​Det er kun virksomheder, der sælger fødevarer til forbrugere, der kan få en smiley. Virksomheder, der sælger til andre virksomheder, får ikke en smiley, men du kan stadig finde deres kontrolrapporter her på findsmiley.dk. 

Landmænd, fiskere og andre, der producerer fødevarer, er heller ikke omfattet af smiley-ordningen, også selvom de har stalddørssalg eller sælger over ræling. ​

Vi er her for din skyld

Med os i ryggen kan du blive topklar til at opfylde Fødevarestyrelsens strenge krav. Vi rådgiver og vejleder dig, og når du er medlem af SMV Fødevarer betaler du kun for det du har behov for.

Vi har en basispakke og så tilkøber de services du har brug for. Læs om de forskellige udvidelser og bliv klogere på, hvorfor du skal vælge os som din virksomhedsrådgiver. Ud over at fungere som din rådgiver inden for forskellige områder, så sørger vi også for at holde dig opdateret på nye regler og love på området.