fbpx

Generelt

El- og vandafgifter

  • En lov fra 2013 (del af ”Vækstpakke DK”) indfører p.t. gradvist en rabatordning vedr. spildevand med en ”trappemodel”:
    • Op til 500 m3: 0 rabat.
    • 20.000 – 500.000 m3: 20 % rabat.
    • > 500.000 m3: 60 procent rabat.
  • Modellen forudsætter, at rabatterne (til de store) kan finansieres med effektiviseringer for 700 mio. kr. Er det sket? Ellers vil grundtaksterne utvivlsomt stige. Det betyder, at de små og mellemstore virksomheder (og forbrugerne) kommer til at betale rabatten til de store.

    Det er under alle omstændigheder konkurrenceforvridning – til ugunst for de små og mellemstore virksomheder, som der ellers er et udbredt ønske i Folketinget om at hjælpe til at skabe vækst og arbejdspladser.

    For eksempelvis svineslagterier medfører vandrabatterne følge det daværende miljøministeriums oplysning til Folketingets daværende Miljøudvalg, at store slagterier sparer 55 % i afgift pr. slagtesvin, de mellemstore 10 % og de små 3%. Loven har nu flyttet ressort til Energi-, forsynings- og klimaministeriet.

    Danske Slagtermestre har klaget til EU-Kommissionen over afgiften. Det skete i september 2013. Sagen verserer stadig i Kommissionen.
  • FødevareDanmarks alternative forslag: At man kan målrette de rabatter, som man gerne vil give til produktionserhvervene, ved hjælp af branche-koderne i CVR-registret – uden at det skævvrider konkurrencen internt i brancherne. Det er et system, der er lige til at gå til, for det er der i forvejen og bruges bl.a. ved arbejdsskadeforsikringer.

Tilskud til uddannelsesaftaler (læreplads)

  • Ca. samtidig med, at den daværende regering lancerede en stor erhvervs-skolereform, der skulle få flere unge til at vælge at blive håndværkere, vedtog Folketinget at afskaffe den ordning, der gav eksempelvis slagtermestre mulighed for en ”bonus” på 70.000 kr., hvis de optog en elev i praktik. Ordningen gjaldt for alle erhvervsuddannelser. En undersøgelse har vist, at ordningen var bestemmende for et ganske pænt elevindtag hos vore medlemmer, og at bortfaldet af ordningen omvendt har haft en betydelig, negativ virkning på antallet af elevpladser med det resultat, at mange fravælger uddannelsen, fordi flere elever nu må nøjes med skolepraktik, der ikke er nær så kvalificerende (og jobgivende) som ”rigtig” praktik. Vi op-fordrer derfor til, at ordningen genindføres, i det mindste for små virksomheder...
  • Problemet er bl.a., at uden tilskuddet, skal eleven ikke alene tjene sin egen udgift ind, men også finansiere, at mester p.gr.a. uddannelsesopgaven ikke kan udnytte sin egen arbejdskraft i virksomheden fuldt ud. Ikke mindst i butikkerne og i de små produktionsvirksomheder, herunder slagtehusene, er ejerens egen arbejdskraft almindeligvis fuldt ud påkrævet, hvorfor der uden uddannelsestilskud sjældent er ”luft” til at uddanne elever. Derved bliver også selve uddannelsen mindre interessant for de unge at vælge, hvorved niveauet inden for fagene generelt falder. Det er også oplevelsen på de tekniske skoler. På denne måde bliver det bortfaldne tilskud også en alvorlig udfordring mod ”Erhvervsskolereformen”, hvis sigte ellers er at højne niveauet og at få flere unge til at vælge en håndværksmæssig uddannelse.

Arbejdsmiljø – tunge løft

  • Det er lov i Danmark – og i resten af EU – at man generelt højest må løfte 12½ kilogram, når man arbejder i en virksomhed. I Danmark er det Arbejdstilsynet, som har til opgave at tilse, at reglen overholdes.
  • I det daglige arbejde på en lille eller mellemstor fødevarevirksomhed er realiteten, at virksomheden ikke kan fungere, uden at denne regel jævnligt overtrædes. På store virksomheder kan man i vidt omfang automatisere sig ud af de ”tunge løft”, også helt ned i 12½-kilostørrsen. Det kan man ikke på samme måde på de små og mellemstore virksomheder. Dér må man en gang imellem foretage nogle lidt tungere løft for at få hverdagen til at fungere. For eksempel vejer en Emmentaler-ost typisk mellem 80 og 100 kg. Ostehandleren må altså ikke engang rejse den op for at trille med den, når han får den leveret.
  • Det er indlysende, at sådan en lovgivning ikke kan overholdes alle steder, og at bl.a. fødevaresektoren er nødt til jævnligt at overtræde reglen. Det betyder naturligvis, at den opfattes som tåbelig – med risiko for, at denne opfattelse smitter af på andre lovkrav, som også besværliggør hverdagen, men som har bedre grunde for sig.

Lukke- og planloven

  • Den 1. oktober i 2012 forsvandt lukkeloven. Nu har supermarkeder typisk åbent alle ugens dage til kl. 20 eller 22. I discountsupermarkedsbutikkerne er typisk kun et par meget unge, ufaglærte mennesker på arbejde om aftenen, hvorved arbejdslønnen i forhold til omsætningen kan holdes på et lavt niveau.
  • Specialbutikker med fødevarer kan ikke holde åbent med en tilsvarende bemanding. Særligt for slagterbutikker gælder, at der altid skal være ejeren eller mindst én faglært slagtersvend på arbejde (jfr. arbejdsmiljølovgivningen) – og i øvrigt er specialbutikkerne jo af en sådan natur, at kunderne forventer en høj grad af faglig viden hos dem, som de ekspederes af. En sådan viden forventes ikke i et supermarked. Derfor er specialbutikker forholdsvis mere løntunge end (især) discountbutikker. Sådan har det altid været, og det er ikke i sig selv urimeligt. Det, som man blot – og også fra politisk side – skal være opmærksom på, er, at afskaffelsen af lukkeloven har skabt et voldsomt øget pres på specialbutikkerne, hvis antal derfor er hastigt dalende. Det ses stadigt mere tydelig på, at der er mindre og mindre liv i bymidterne rundt omkring i Danmark. Hvis man hylder princippet ”lad falde, hvad ej kan stå”, er dette blot en naturlig følge af markedskræfterne. Folketingets rolle er jo imidlertid i nogen grad at moderere disse kræfter, og derfor spørger vi: Ønsker man en butiksstruktur som i f. eks. Sverige, hvor næsten al detailhandel foregår i store centre uden for byerne, og hvor det derfor fordres, at alle har (råd til) en bil? Vil regering og Folketing være passiv iagttager til en udvikling, som man har tilkendegivet, at man ikke ønsker, jfr. nedenfor?
  • Da det blev vedtaget at afskaffe lukkeloven, indgik det i det politiske kompromis, at der skulle nedsættes et ”detailhandelsforum” til at følge udviklingen og komme med forslag til afhjælpning af uønskede konsekvenser af beslutningen. Herefter oprettedes i regi af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu: Erhvervsstyrelsen) under Økonomi- og Erhvervsministeriet (nu: Er-hvervs- og Vækstministeriet) et ”Detailhandelsforum”, hvori snart sagt alle og enhver fik sæde. Resultatet har været, at det, der skulle være en agtpågivende følgegruppe, i stedet er blev et ”polsk parlament”, der med sin strukturelle placering langt fra den politiske proces har vist sig helt værdi-løst. Dette var i hvert fald vor oplevelse som deltager i forummet, som vi derfor (i lighed med andre) har forladt. Hvis det politiske formål med ”Detailhandelsforum” er intakt, bør der derfor skabes en anden form for sikkerhed for, at afskaffelsen af lukkeloven ikke får nogle konsekvenser, som strider imod forventningerne hos partierne bag ”lukkelovsforliget”.

Stop af momskaruseller

  • Flere kødgrossister oplever jævnligt at blive kontaktet af traders, som ønsker at handle med kød, hvor prisen afspejler, at der er noget ”galt”. Heldigvis lugter de fleste lunten, og afholder sig fra at handle med vedkommende. Det ændrer dog ikke ved det faktum, at de brodne kar i branchen kan bidrage til en skævvridning i markedet og samtidig unddrage sig betaling af millioner af kroner til statskassen.

    Karrusellen kører f.eks., når en trader opkøber store partier kød fra et andet EU-land. I handelen mellem den danske trader og eksempelvis en hollandsk eksportør pålægges den danske handlende ikke at betale hollandsk moms af købsprisen. Som nyetableret virksomhed/kødtrader, vil denne først skulle afregne momsen til de danske myndigheder hvert kvartal eller halvårligt. I mellemtiden er kødet videresolgt på det danske marked; vel at mærke tillagt dansk moms. På seks måneder kan det dreje som om store millionbeløb, der henstår til momsafregning til statskassen.

    Kødet handles ofte til lave priser på det danske marked uden dækningsbi-drag – det er ikke på prisen at fortjenesten opnås for importøren. Fortjene-sten ligger i, at virksomheden lukker/opløses inden afregning af momsen. Momskarrusellen opdages ofte for sent, da den danske importør betaler for leverancer, transport m.v.

    FødevareDanmark ønsker at minimere risikoen for momskarruseller ved at indføre krav om månedsvis afregning af moms for nyetablerede kødimportører. Baggrunden for ønsket er at imødegå den skævvridning, som markedet kan blive udsat for ved handeler/priser, som ligger kunstigt under markedsprisen. Samtidig er der det moralske aspekt for så vidt angår unddragelse af moms til staten.

Hypermarkeder (Løst)

  • FødevareDanmark har sammen med en lang række andre organisationer protesteret over planerne om at hæve den øvre grænse for, hvor stor en detailhandelsbutik må være. Også vi frygter for konsekvenserne for de små og mellemstore butikkers muligheder for at overleve – med de følger, det vil få for livet i byerne.

Dankortgebyr (Løst)

  • Når en butik gennemfører mere end 20.000 dankortekspeditioner på et år, stiger gebyret pludselig med 12.000 kr. Det er butikkerne naturligvis meget opmærksomme på, og nogle ser det derfor som et mål at holde antallet af transaktioner under 20.000. Det er jo ikke hensigtsmæssigt, heller ikke for samfundet. Vi foreslår derfor, at dankortgebyrernes indretning tages op til revision.

Offentlige udbud (Delvist løst)

  • Flere og flere små og mellemstore virksomheder, ikke mindst på fødevareområdet, oplever, at kommuner, regioner og også staten i stigende grad gør brug af totalleverandører, når de skal købe ind. Og det endskønt, at både EU og Folketinget ønsker, at de primært skal gøre brug af delkontrakter, så også de små og mellemstore virksomheder kan komme til fadet.
  • Dette gælder også, når indkøbsaftaler indgås gennem SKI, som er statens og kommunernes fælles indkøbscentral.
  • Folketinget har nu vedtaget en ny udbudslov, som bygger på et EU-direktiv. Loven trådte i kraft den 1. januar 2016. Hensigten med denne lov er at sikre små og mellemstore virksomheder en rimelig andel af ordrerne til offentlige institutioner gennem delkontrakter. Det støtter både FødevareDanmark naturligvis.
  • Spørgsmålet er blot, om loven vil komme til at virke efter hensigten. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det: ”Ordregiveren har et vidt skøn i forhold til at vurdere, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele en kontrakt eller ej. Ordregiverens vide skøn kan ikke tilsidesættes […]”
  • Men denne formulering efterlades de små og mellestore virksomheder, som lovforlaget skal tilgodese, i en meget svag retstilstand, hvis tendensen mod brug af totalleverandører fortsætter – i strid med lovens intentioner.
  • Danske Slagtermestre/FødevareDanmark havde foretræde for Folketingets Erhvervs-, vækst- og eksportudvalg om lovforslaget. Desværre uden synlig effekt.

Økologi i storkøkkener

  • Som følge af pres og tilskud til omlægning til økologi har mange storkøkkener fravalgt konventionelle varer. Det er glædeligt, at økologi vinder frem i storkøkkenerne, men det er ikke rimeligt, at det offentlige således fratager et stort antal virksomheder muligheden for at levere til disse køkkener. Konventionelle virksomheder kan ikke uden videre tage økologiske varer.

linkedin

 

SMV Fødevarer

Poppelvej 83
5230 Odense M
Tlf.: 6373 0000

Mandag-torsdag kl. 8-16 
Fredag kl. 9-13

Tilmeld nyhedsbrev

logo neg